Europæisk sommer, når det er bedst

Costa Tropical ligger i den spanske provins Andalusien og vejret er formet af de omkringliggende bjerge, der beskytter området mod dårligt vejr og kulde. Derfor er der 3200 solskinstimer årligt, hvilket gør destinationen til den i Europa med mest solskin. Faktisk er det flere solskinstimer end selveste Californien kan prale med. 

Gennemsnitstemperaturen i sommermånederne ligger på omkring 30 grader og mange dage er endnu varmere. Især når de varme vinde fra syd smyger sig hen over den smukke, solrige kyst.

Sommeren på Costa Tropical er med andre ord varm og egner sig derfor fortrinligt til strand, pool og afslapning. Hvis I er til sightseeing eller en aktiv ferie, er foråret og efteråret derimod oplagte rejsetidspunkter, fordi temperaturerne her er lavere. De er dog stadig sommerlige og lune, så I kan få solferie, selvom I ikke rejser i højsæsonen.